Til forsiden ALBERTSLUND FYSIOTERAPI
Kanalgaden 4, 2620 Albertslund
Tlf: 4364 5090, Fax: 4364 5094, E-mail: kontoret@albfys.dk

INKONTINENS

Definition af urin inkontinens :

Der findes tre former for urin inkontinens:
Stress-inkontinens: Når man ikke kan holde tæt ved fysisk anstrengelse f.eks. hoste, nyse, løft, dans eller sport.
Trang-inkontinens: Når tissetrangen opstår så pludseligt og voldsomt, at man ikke kan nå at komme ud på toilettet.
Blandings-inkontinens: Når man både lider af Stress-inkontinens og Trang- inkontinens.



Hvordan kan en fysioterapeut afhjælpe disse gener?

Specialiserede fysioterapeuter kan hjælpe patienten med at lære hvordan man træner sin bækkenbundsmuskulatur korrekt, så muskulaturen kan understøtte underlivsorganerne f.eks. blæren og urinrøret.



Hvad sker der hos Fysioterapeuten?

Første gang man er hos fysioterapeuten begynder man med en samtale, hvor fysioterapeuten vil kortlægge, hvilke gener man har og hvilke betydning det har for hverdagen.
Inden undersøgelsen vil man få en instruktion i bækkenbundens anatomi og funktion ved hjælp af plancher og en anatomisk model. Desuden vil man blive informeret om hvordan undersøgelsen vil foregå.
Ved undersøgelsen vil man ligge på en briks ligesom hos gynækologen. Fysioterapeuten først vil se på hvordan bækkenbunden fungerer udefra, f.eks. når man kniber eller hoster.
Derefter vil fysioterapeuten undersøge bækkenbundsmuskulaturen inde i skeden. Fysioterapeuten vil indføre en eller to fingre i skeden ca. 4 cm. hvor muskulaturen vil blive testet for styrke og udholdenhed.

Det er selvfølgelig fuldstændig frivilligt om patienten vil gennemføre den del af undersøgelsen.

Bækkenet


Hvad består behandlingen af?

Styrkeøvelser for bækkenbundsmuskulaturen, så den kan understøtte underlivsorganerne, når man f.eks. skal hoste.
Udholdenhedstræning så man kan holde tæt, hvis man f.eks. skal løfte noget tungt.
Kropsbevidsthed, det sker ved undervisning i hvordan underlivet ser ud, vejrtræknings og visualiseringsøvelser.
Venepumpeøvelser, der dræner væsken væk fra bughulen og derved er der mindre tryk på underlivsorganerne og bækkenbundsmuskulaturen.